Kundesupporter

Brænder du for at levere god support og kundeservice i en international virksomhed? Har du en teknisk forståelse og stærke kommunikationsevner på engelsk? Så er det dig, vi har brug for som en del af vores Customer Support team.

Vi søger en Kundesupporter i en fuldtidsstilling til vores hovedkontor i Sønderborg.

Vores Customer Support afdeling består af et team med 6 personer. Vi arbejder med telefonisk og skriftlig support overfor vores kunders teknikere fra hele verden, hvor vi medvirker i fejlsøgning og løsninger i forhold til vores pakkebokse. Derudover indsamler vi vigtige data omkring vores kunders pakkeboksnetværk for at medvirke til bedst mulig brug/optimering af deres netværk. Vi går meget op i at levere service i høj kvalitet og du får derfor grundig oplæring samt løbende gennemgang/oplæring af vores produkter og apps.

Dit primære fokus i jobbet
Dit primære fokus vil være at sikre en effektiv og professionel support over for vores kunder, og din hovedopgave vil være at besvare skriftlige og mundtlige henvendelser fra dem. Jobbet vil bl.a. bestå af følgende opgaver:

  • Telefonsupport
  • Oprettelse af og opfølgning på tickets
  • Sikre at kundehenvendelserne bliver fulgt til dørs
  • Sikre monitorering af systemer
  • Overvågning af netværker
  • Ad hoc

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være mellem 07.00 – 18:00, jf. vagtplan. Derudover vil der, efter oplæring, også være vagttelefon udover arbejdstiden som håndteres på skift jf. vagtplan.

Vores ønsker til vores kommende kollega:
Vi ser helst, at du:

  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Behersker engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Motiveres af at skabe gode relationer, fejlsøge og finde løsninger
  • Kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger
  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken og især gerne med Excel
  • Erfaring med kundesupport er et plus, men ikke en nødvendighed
  • Har du en teknisk interesse vil det være en fordel

Det er vigtigt at pointere, at ovenstående ikke er krav, men ønsker til den optimale kandidat. Hvis du mener, at du har kompetencerne til at kunne løse opgaverne, opfordrer vi dig til at ansøge.

Vil du hjælpe os med at skabe fantastiske kundeoplevelser? Så vil vi meget gerne have dig med på rejsen! Vi vurderer på indkomne ansøgninger og holder samtaler med egnede kandidater i løbet af kort tid. Vi opfordrer dig derfor til at sende en kort motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Customer Support Manager, Janni Jepsen
Telefon: +45 31 43 17 23
E-mail: janni.jepsen@swipbox.com

Apply